|
Bomuld
Bomuld er den mest udbredte naturfiber, og udgør tæt på halvdelen af verdensproduktion, og der er ikke noget at sige til det.
Slidstærkt, nemt at spinde og farve, god sugeevne, rart at røre ved, og tåler mange ganges intens vask.
To tredjedele af al bomuld dyrkes i Indien, Kina, Rusland og USA, men også Brasilien, Mexico, Pakistan og Egypten, samt flere afrikanske udviklingslande har en stor produktion. |
 |
Bomuld fibrenes længde er afgørende for, om der ved spinding kan fremstilles et sammenhængende garn. Længere fibre giver et stærkere garn end kortere fibre, og er tyndere og finere end de korte, som så også bliver mere smidige og glatte. Der er stor forskel i pris mellem lang og kortstaplet bomuld. Langstaplet bomuld kun bruges til varer af høj kvalitet med følgende høj pris.Desværre er bomuldsplanten ikke særlig modstands dygtig over for skadedyr og trækker hårdt på jordens næringsstoffer. Som et de mest sprøjtede (hvis ikke den mest spøjtede afgrøde i verden) medfører dette at op mod 25% af alle insektgifte og 10% af ukrudtsmidler bruges på bomuldsmarkerne, på trods af de kun udgør ca 2,5% af de dyrkede arealer. Tilmed er de 5 mest brugte giftstoffer cyanid, dicofol, naled, propargite og trifluralin kræftfremkaldende. Hertil kommer enorme mængder kunstgødning – op mod 300gr pr kg bomuld. For at bomulden lettere kan plukkes, anvendes afløvningsmidler f.eks det berygtede “Agent Orange”. Produktion af konventionelle garner og tekstiler er heller ikke altid skønlæsning.Bomulden renses for skaldele, frø, stængler mm og vaskes for sprøjtemidler. Dette sker med et utal af kemikalier. Efter spinding bliver garnerne vævet. Slettemidler bruges til at skåne kædetrådene, som også kan være noget giftigt stads. Alt sammen bliver vasket ud af stoffet igen og ikke kun med vand. Blegning foregår med brintoverilte eller hyppigst klor. Natrumlud bruges til fiksering og formaldehyd til anti-krøl. Alt sammen skylles ud med spildevandet, som måske renses afhængig af hvor i verden vi er. Bomuld er gullig-hvid, men sælges ofte helt hvid. Hvis et stof skal have en klar farve, må det først bleges. Man bleger ved kogning i sodalud og efterfølgende behandling i en chlorkalkopløsning; derefter skylles grundigt. En fin blegning kræver indtil 10 processer, med flere gange vask. Ved den kemiske behandling kan varen ved et uheld blive angrebet; varen er »brændt i bleg« og vil være mør eller hurtigt blive det i vask. Når bomuldsvarer bliver gullige i brug, skyldes det ofte forkert blegning (eventuelt forkert vask).Reglerne for økologisk bomuld forbyder brugen af alle disse kemikalier. Udbyttet bliver mindre men især for småbønder i udviklingslandene opvejes dette af de økonomiske besparelser på gift og kunstgødning. Da man ikke må salgslakere det færdige tekstil og dermed sløre kvaliteten benyttes typisk langstapel garner.Inden for den økologiske bomuld støder man tit på begrebet colorgrown. Colorgrown bomuld er bomuld i naturens egen farve. Man har i mange år kendt til sydamerikansk bomuld i smukke farver: Kaffe, avokado og kanel. Desværre var fibrene for korte til moderne spinderier. Det løste man for godt 10 år siden med en krydspollinering med ægyptisk lang staplet bomuld. Resultatet er det skønneste kvalitet i de smukkeste farver.
Til top |
Brændenælder
| Brændenælder eller en af de andre 30 – 40 slægtsfæller er endnu en af de ”glemte” tekstilfibre, som havde sin storhedstid i sidste halvdel af det 19. århundrede og især under 1. verdenskrig, da bomulden var knap og kunstfibre endnu ikke opdaget. Det er kun få år siden at brændenælden blev genopdaget og produktionen er stadig meget begrænset og dermed en noget eksklusiv fiber. |
 |
Som de fleste nok ved, vokser brændenælder strålende uden menneskelig indblanding, og klarer sig uden gødning og sprøjtemidler af nogen art. Brændenælder har tilmed en naturlig anti-bakteriel egenskab Produktionsmetoden er meget lig hør og hamp.
Brændenælder vokser vildt, er ikke certificeret økologisk og bruges som blandingsgarn med økologisk bomuld.Til top |
Polyester
Polyester bliver fremstillet af råolie og naturgas, der gennem en række kemiske processer omdannes til plast.
Polyesterfibre er slidstærke og ret elastiske. De er bestandige over for indendørslys, men ikke udendørs. De er bestandige overfor syrer og kan fremstilles med særlige egenskaber, så som permanent flammehæmning, anti-bakterielt, lugtfjernende eller gøres næsten krympefri. |
 |
Polyesterfibre optager meget lidt vand, og deres slidstyrke er næsten lige så god i våd tilstand som i tør. Fibrene er termoplastiske, det vil sige, de kan formgives permanent med varme. Det muliggør plisseer og holdbare pressefolder.
Før vævning kan man forstærke kædetråden med et såkaldt slettemiddel. Slettemidlet kan bestå af naturlige eller syntetiske stoffer. Slettemidlet vaskes ud igen før farvningen – denne proces kaldes afsletning. Ikke alle steder i verdenen bliver spildevandet med slettemidlet fra afsletningen udledt til et renseanlæg.
Fremstilling af polyester kan fra start til slut foregå med henblik på Øko-Tex standard 100 certificering, således at man undgår unødig udvaskning af kemikalier og tungmetaller. På trods af en relativ stort energi og olieforbrug ved fremstilling kan polyester godt forsvares miljømæssigt. Det pga polyesterens meget lange levetid. Et polystergardin kan f.eks. sagtens hænge i direkte sollys i årtier uden nævneværdig slitage og falmning, men det forudsætter så også at man beholder sine gardiner i årtier Til top |
Hør
| Som hos de andre stængelfibre (hamp og jute) indeholder hørplanten veludviklede bastfibre, taver, i næsten hele stråets længde.Hørtaverne kan kløves i længderetningen til et stort antal hørfibre, der i taven er sammenklæbet med lignin og pektin. Hørfibrene er i tværsnit lige så tynde som bormuldsfibrene. Hør er dog stivere og mere glansfuld. |
 |
Hør dyrkes i lande med koldt, tempereret klima. De største producenter af hør er Polen og Rusland. Hør dyrkes også i Belgien, Frankrig, Holland og Irland. Det meste af den hør, som benyttes i Vesten, er fransk.
Hør er en plante på 50-100 cm, der dyrkes både for olien fra frøene og taverne i stænglen. Desværre skal man høste hørfrø til den gode spiseolie ca 1 månede efter høren var moden til spindehør. Man må altså vælge mellem hørlærred og teknisk linolie eller hørfrøolie. Spindefiberen fremkommer ved at frigøre taverne i stilken, der indeholder 10-20 enkeltfibre sammenklistret med lignin og pektin. Først rives frøkapslerne af på en hørrive med metaltænder, taverne tørres og renses og rødnes derefter på marken for en god kvalitet eller i vand for en ringere og billigere kvalitet, som sviner miljøet. Rødning er en forrådnelsesproces, der ødelægger den ydre bark. De rødnede taver brydes og skættes, slås, fri for de fleste skæver eller træsplinter. Derefter hegles hørren, dvs. den kæmmes, ved at taverne trækkes gennem en finere metalkam, så fibrene skilles i heglet hør og blår. Hegleblåren kan også spindes til de grovere garner. Udvinding af spindbare hørtaver indebærer en række tids- og arbejdskraftkrævende processer, Derfor er hør en forholdsvis dyr fiber. Dyrkningsmæssigt er konventionel hør ikke så sprøjtekrævende som bomuld – kun ca. 20% i forhold til, og produktionsmæssig er det væsentligt renere, men kræver en del vand.Langt hovedparten af økologisk hør dyrkes alene til olieproduktion og kun en brøkdel til tekstil.Hør bleges på lignende måde som bomuld, men kræver mere langvarig behandling, fordi rå hør bl.a. indeholder mere farvestof. Ved fuldblegning af hør er vægttabet ca. 20 %, af bomuld kun ca. 5 %. Hørgarner bleges mere eller mindre, nemlig kvart bleget, halv bleget, trekvart bleget og fuld bleget. Den ikke fuldblegede vare kaldes »uklaret«, i modsætning til »klaret«, som betyder fuldbleget. En uklaret vare har længere levetid end en klaret. Økologisk hør kan ikke fuldbleges med brintoverilte. Ønskes en kridhvid hør må man ty til konventionel hør evt. med Øko-Tex standard 100 certificeringTil top |
Silke
| Silkestof blev først udviklet i Kina, muligvis så tidligt som 6000 f.Kr. Ifølge legenden var det den kinesiske kejserinde Xi Ling Shi, der gjorde opdagelsen, og silken var da også i starten forbeholdt kejseren. Med tiden spredte brugen af silke sig både geografisk og socialt til andre samfundsklasser i Kina og senere også til andre dele af Asien. Silken blev hurtigt en eftertragtet luksusvare og silkehandlen bredte sig langs bestemte karavaneruter til |
 |
Indien, Mellemøsten og Europa. Disse handelsruter blev kendt som Silkevejen.
Silke er fibre, som danner trådene omkring pupperne af silkesommerfuglen, som lever af bladene af træet Hvid Morbær. Efter 16 dage vil silkeormen udlede et alkalisk sekret som opløser puppen. For at forhindre denne, i vore øjne, ødelæggelse, bliver pupperne enten kogt eller ovnbagt for at dræbe silkeormen.
Puppen bliver opviklet i hånden og fibrene spundet til garn. Vi har nu råsilke. Farven kan evt. bleges i svag brintoverilte. I sig selv er silke et rent og miljøvenligt produkt, hvis det ikke lige var drabet på 500 orme per 100gr silke.
Der er endnu ikke skabt enighed om en standard for økologisk silkeproduktion og certificering er derfor ikke muligt.Til top |
PVC
Hold fingrene væk!!!
PVC er en af de værste typer plastik både helbredsmæssigt og miljømæssigt. PVC kan afgive dampe der fremkalder kræft, skader fostrer, nedsætter forplantningsevnen og ødelægge immunforsvaret. Ved forbrænding kan der udledes dioxin, og skal derfor bortskaffes ved indsamling på genbrug stationer til sikker destruktion. |
 |
| PVC er ikke bestandig mod sollys og der findes således ingen forsvarlig grund for at bruge PVC – heller ikke at det er billigt og persiennen kun skal bruges i kort tid! Til top |
|
Hamp
Stængelfiberen hamp minder om hør, men er grovere.
Ublegede hampegarner minder om grove hørgarner. De er dog noget stivere og lidt lysere. De bleges sjældent, da blegning forringer dem meget.
Hamp er det ældst kendte kultiverede fiberplante man kender til og har været brugt til tekstiler helt tilbage til år 8000 f.Kr. |
 |
Planten er etårig og kan blive mellem 50 – 250cm høj.
Den hamp vi her omtaler har intet at gøre med rygehamp på trods af at de begge kommer fra Cannabis Sativa planten. Både stænglen og dyrkningsmæssigt er de helt forskellige for slet ikke at tale om indholdet af tetrahydrocannabinol (THC). THC er det eurofiserende stof, og i kultiverede hamp er indholdet nede på 0,3% mens rygehamp er oppe på 15 – 20%.
Hamp er det stærkeste naurfiber man kender og foruden reb og tekstiler har planten et utal af anvendelser fra industriel olie i maling, bio-diesel til bio-nedbrydelige plastposer. Kina er den største leverandør af hamp men også Østeuropa har en stor produktion hvor planten vokser vildt og med 200 til 300 planter pr. m2 er ukrudtsmidler overflødige. Da hamp ikke er udsat for insektangreb og særdeles modstandsdygtig over for plantesygdomme er sprøjtning også unødvendigt. Da hamp ikke dyrkes som afgrøde kan det ikke få betegnelsen ”økologisk” men ikke desto mindre er det noget af det reneste plantefiber der findes og vil typisk findes i blandingsvarer med f.eks. økologisk bomuld, viskose, silke eller hør men fås da også rent.Til top |
Viskose
| I midten af 1800 tallet søgte man efter en billigere måde at lave silke. Silkeormen levede udelukkende af morbærblade. Silke måtte derfor bestå af træ. Så man kogte et træ. Georges Audemars var den første der udviklede denne kunstsilke men det varede mange år før en industriel fremstillingsproces for denne cellulosefiber var på plads. Den tekniske fremgangsmåde ved fremstillingen af viskose er følgende: træ skæres og rives til en pulp, der tilsættes natronlud og damp til kogepunktet. |
 |
Den behandlede masse vaskes, bleges, sorteres og renses og tilsættes derefter atter natronlud, så massen omdannes til alkalicellulose. Ved tilsætning af svovlkulstof får man et xantogenat.
Der tilsættes atter fortyndet natronlud, så man får den tyktflydende viskosespindemasse. Denne filtreres og ledes i et surt udfældningsbad gennem spindedyser af forskellig finhed, og i dette bad størkner fibrene. De trækkes ud af spindebadet i form.
I sagens natur er viskose bio-nedbrydeligt, og markedføres bl.a. under navne som Rayon og TencelTil top |
Uld
| Uld er fårets hårbeklædning. Det er tynde hår, der er mere eller mindre krusede. Der avles uld overalt på jorden, men for verdenshandelen betyder kun eksporten fra Island, Australien, New Zealand, Sydamerika og Sydafrika noget. Der findes mange fåreracer og derfor mange kvaliteter i uld. Uldens kvalitet retter sig mest efter uldhårenes tykkelse. |
 |
De tyndeste uldhår er finest, men kortest. Lang uld er grov. Ved kvalitetsbedømmelse bør man først se på tykkelsen og derefter på længden. Korte hår kan være overrevne og grove, hvad der naturligvis gør ulden mindre værdifuld. Inden for samme finhed er de lange uldhår bedre end de korte.
Uld er vandsugende, således at den kan optage indtil 40 % vand uden af føles fugtig; tværtimod kan den føles varmere i fugtig tilstand. Andre råstoffer har denne egenskab i mindre grad; strømper og undertøj af uld føles ikke så hurtigt klamme som bomuldsvarer.
Merino er den fineste kvalitet; det er tynde uldhår på 5-15 cm længde, krusede med en smuk, mat glans, bløde og smidige. Mohairuld stammer fra angorageden, der lever i Tyrkiet, USA og Sydafrika. Det er en meget glansfuld, glat uld og er ca. 10 – 20 cm lang. Alpaka stammer fra en sydamerikansk lama. Ulden er glansfuld, af finhed som mohairuld og fra 18-25 cm lange. Anvendes til de samme varer som mohairuld.Kashmir er den fineste og ædleste af alle fibre.
Kashmiruld stammer fra kashmirgederne i Himalaya-bjergene. Fra hver ged kan der kun indsamles ca. 100 g. uld om året.
Let, men særdeles varmende.Til top |
|
