Bloggen

Træ og stål

Slut med økologi

Så lukkede endnu en leverandør for produktionen af økologiske boligtekstiler.

Begrundelsen var ikke uventet, at interessen for økologi ikke står mål med de omkostninger, der er furbundet med en produktion.

Det kan vi kun nikke genkendende til.

For 10år siden åbnede vi gardinafdelingen med over 1000 forskellige dessiner i økologiske metervarer.

Vi har nu kun 6 dessiner tilbage, og med et salg på mindre end 30m pr år i gennemsnit, hænger det slet ikke længere sammen med de store investeringer,  som prøvematerialet koster.

Vi  vil fremover stadig holde et vågent øje med udbuddet af økologiske og miljørigtige boligtekstiler, men vil ikke bruge penge og kræfter på at jagte og opstøve dem.

Vores kollektion vil fremadrettet alene fokusere på naturfibre som bomuld, uld, hamp, råsilke mm. hvoraf mange er Oeko-Tex 100 kl.4

Tak til de få der trods alt har støttet os i vores bestræbelser på at levere giftfrie og miljøvenlige gardiner med økologiske stoffer.

Træ og stål

Flagdug i 100% Ren Ny Uld

Efter 20 års fravær er det nu igen muligt at få Flagdug i 100% Ren Ny Uld men kun hos Aniel.

Du kan vælge mellem en transparant eller en tæt kvalitet.
Prisen er kun Kr 248,- pr. m. (det samme som i 1990!)

Klassisk flagdug Tæt flagdug

Det er lykkedes os at finde 2 skønne dessiner af den blødeste og lækreste uld.
Ulden er ren, ubehandlet og IKKE superwashed! Superwash er en kedelig kemisk behandling hvor man enten ætser skælene af uldhårene eller plastik overtrækker ulden, og så er der ikke meget tilbage af uldens skønne karakter og egenskab.
Stofferne bør renses, men vælger man håndvask kan må opnå lidt filtning og større tæthed.

Se mere  i butikken eller i gardinbussen

Træ og stål

Vask af gardiner

Foråret er lige på trapperne og solen er igen begyndt at skinne i stuerne.
Det er netop nu at vinterens camouflage mister sin evne og vi nu kan se alt skidtet.

Forårsrengøring står for tur, vintertøjet skal pakkes væk – der er meget der skal nås.
Lad os tage noget af slæbet og klare det med opfriskningen af gardinerne.

Som noget nyt tilbyder Aniel Gardiner vask af gardiner, foldegardiner, lamelgardiner mv.
Er der noget der skal repareres klarer vi også det.

Ring til os på 44 250 250 og hør nærmere

Træ og stål

Indeklima

Jeg var lige inde og kigge hos Miljø & Sundhed og faldt over et gammelt indslag:

http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5788

Det er mig stadig ubegribelig, at hver gang man taler om dårlig indeklima, er årsagerne altid anført som her:

Kemikalier og partikler stammer fx fra tæpper, møbler, elektronik, legetøj, maling, tobaksrøg, varmekilder, madlavning, rengøringsmidler m.m…………….Ifølge den videnskabelige komite er formaldehyd, carbon monoxid, nitrogen dioxid, benzen, napthalen, partikler fra passiv rygning, radon, bly og organofosfat-pesticider nogle af de stoffer, der vækker størst bekymring.

Det er jo ganske vist rigtigt, men hvorfor undgår man altid at omtale tekstilerne?
At sofaen dunster skyldes i høj grad, at stellet er lavet af spånplade og polstringen af skum. Gulvtæppet, der har en dejlig skum-bagside, så det er blødt at gå på, afgiver også en masse hørm.

Men hvad med betrækket på sofaen, uld-floret på tæppet? Bomuld-polyesteren i gardinerne, PVC’en i persiennerne eller lamelgardinerne fra den lokale GDS?

Ja, ja. Nu ved jeg godt, at jeg er fag-idiot med hensyn til gardiner, men det er ikke i enkeltstående tilfælde, at jeg har set syersker få grimme udslæt og sår af at håndtere dyre stoffer fra anerkendte leverandører. Stof, der på trods af en ellers god pris, for de fleste, udstråler kvalitet. Alligevel er det en gang billig skrammel, men med en flot “avance-glans”, produceret i østen og prismærket vildt op gennem de forskellige forhandler led.

Så pas nu på indeklimaet og tænk over de tekstiler (gardiner, dækkeservietter, duge, puder, plaider mm) der findes i hjemmet og hvilken behandling de har fået.